Generelle sikkerhedsforskrifter
Følg alle gældende love. Hold altid hænderne fri til betjening af
køretøjet under kørsel. Det første hensyn under kørsel skal være
trafiksikkerheden. Anvend kun monteringsudstyret, mobilholderen eller
navigationsenheden, hvis det er sikkert under alle køreforhold.
Når du installerer monteringsudstyret eller mobilholderen, skal du
kontrollere, at styre- eller bremsesystemet eller andre systemer, der
bruges ved almindelig brug af køretøjet (f.eks. airbags), ikke påvirkes, og
at udsynet under kørsel ikke hindres.
Kontrollér, at airbaggen ikke er blokeret eller hindret på nogen måde.
Kontrollér, at monteringsudstyret eller mobilholderen ikke er placeret,
hvor du kan komme i kontakt med det i tilfælde af uheld eller
sammenstød.
Kontrollér med jævne mellemrum, at sugekoppen i bunden af
monteringsudstyret er korrekt fastgjort til forruden, især hvis der er
store udsving i den omgivende temperatur.
Efterlad ikke produktdele i køretøjet, når det kan udsættes for direkte
sollys eller kraftig varme. Delene kan blive beskadiget, hvis
temperaturen i køretøjet kommer under -0° C eller over +40° C.